Vandring, mountainbike, surfing, ridning eller sejlads? Mulighederne for at dyrke motion i det fri alene eller sammen med andre er næsten uanede! Få inspiration til, hvordan du kan være aktiv på den naturskønne Skiveegn.

Vandreruter Der er masser af muligheder for en dejlig vandretur i Skive Kommune, der byder på små og store naturoplevelser. På de mange naturstier kan du motionere i den friske luft under åben himmel på gåben, på cyklen eller til hest. Måske kender du allerede nogle af stederne. Måske får du udforsket en ukendt krog. Eller måske opdager du et nyt yndlingspot. De fleste af ruterne er lavet af de lokale borgerforeninger i kommunen. Se alle vandreruter på Skiveegnen. Tips og tricks til vandreturen Kan du parkere ved vandreruterne? Hvordan er ruterne markeret? Og hvordan er reglerne i skovene?
Få svar på alle spørgsmål i videoen. Her får du tips og tricks til de 28 vandreruter, som er beskrevet i turistfolderen med Naturstier i Skive Kommune. Andre naturskønne oplevelser Der findes et hav af naturskønne oplevelser på Skiveegnen til lands og til vands. Se ruter og stier til vandring, cykling og mountainbike. Få inspiration til oplevelser i det fri hos Destination Limfjorden. Friluftsforeningernes Danmarkskort Gå på opdagelse i friluftsforeningernes danmarkskort og find ud af, hvilke muligheder der findes for at dyrke friluftsliv i fællesskab med andre tæt på der, hvor du bor. Men pas på - friluftsliv er både sundhedsfremmende og stærkt vanedannede! Find dit friluftsliv på danmarkskortet over friluftsforeninger hos Friluftsrådet.